Esport-træner til League of Legends

Til vores League of Legends hold søger vi en eller flere passionerede trænere, der brænder for esport og spillet.

Copenhagen esport blev etableret i August, og esportsforeningen har base i Nørrebrohallen i København. Foreningen har til formål at skabe et trygt og godt miljø med en masse nye og gode oplevelser for alle involverede. Fællesskabet er det bærende element i foreningen, og derfor fokuserer vi på spændende fællesaktiviteter og masser af socialt samvær.

Rivende udvikling og ambitiøs målsætning     

Vi er i rivende udvikling og har ambitiøse mål for foreningen. Derfor søger vi en ildsjæl, der vil med på eventyret i arbejdet for at sikre foreningens fremtidige positive løbebane. Du bliver en del af et stærkt team bestående af andre ildsjæle, hvor viljestyrke, samarbejde og engagement er i højsædet. I denne stilling får du masser af ansvar og muligheden for at gøre en forskel, samtidig med at du kommer til at arbejde tæt sammen med de andre teams og involverede personer.

Fællesskab og socialt samvær

Fællesskabet er det bærende element i foreningen, og vi holder sociale arrangementer med jævne mellem med stor success. alle sejl ind på at skabe et trygt og godt fællesskab, Hos os kan alle dyrke esport uanset baggrund eller tidligere erfaring, hvorfor vi favner bredt og har spillere på flere niveauer. Du vil som træner stå for planlægningen og udførelsen af undervisningen samt medvirke i foreningens fællesaktiviteter og events. Der vil være mulighed for sparring og hjælp.

Udfordrende og lærerig stilling

Som træner for vores League of Legends hold, får du muligheden for at skabe konstruktive rammer for vores medlemmers udvikling. Du vil indgå i et kreativt samarbejde med mange andre esports-entusiaster, hvor målet er at dyrke sund og sjov esport.

Vi tilbyder:

  • Unik mulighed for at få erfaring med undervisning og esport.
  • Være med til at forme undervisningen og udviklingen.
  • Erfaring med frivilligt arbejde, som kan indsættes på dit CV
  • Mulighed for anbefaling
  • Et ambitiøst og professionelt team bestående af kvinder og mænd.
  • Aktiviteter, fællesskab og events.
  • Nye venskaber og et stærkt netværk.

 

Vi forventer, du:

  • Har god forståelse for League ofLegends.
  • Følger med og ved hvilke tendenser, der rører sig.
  • Kan som udgangspunkt møde op hver mandag og onsdag kl. 16.45 – 21.15 i vores esports-lokaler – Nørrebrohallen.
  • Kan tilrettelægge undervisningen sammen med koordinatoren. Du får selv indflydelse på den tilrettelagte undervisningsplan og følger denne.
  • Har lyst til at undervise alle, der elsker at spille League of Legends.
  • Har tid og lyst til at tage med til LAN events.

 

Forventet antal timer om ugen: ca. 10 timer

 

Stillingen er ulønnet og er frivilligt arbejde i foreningen – Vi er alle flinke frivillige ildsjæle. Men stillingen giver dig mulighed for at få en masse erfaring med at være en del af et større projekt og arbejde i et tværfagligt team.

 

Lyder det interessant?

 

Send din ansøgning til: info@cph-esport.dk.

 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest.

 

 

Med venlig hilsen

Copenhagen Esport


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *