INVITATION TIL INFORMATIONSAFTEN

Copenhagen Esport inviterer til forældreaften og andre interesserede

Onsdag d. 17. Januar kl. 19- ca. 21 holder vi informationsaften i foreningen.

Aftenen har til formål at give jer større indsigt i, hvad der er sket i den forgangne tid og hvilke nye tiltag, vi har på tapetet i fremtiden. Samtidig er det også en oplagt mulighed for at stille spørgsmål, komme med ris/ros og få en god dialog, både forældre imellem og med Copenhagen Esports fremtrædende personer.

Arrangementet finder sted:
Onsdag d.17 Januar 2018 kl.19.00 – ca. 21.00 i mødelokalet i Nørrebrohallen (lokalet lige ved siden af trappen op til 1. sal, Nørrebrogade 208 | 2200 København | Danmark)

Programmets hovedpunkter:
• Kaffe og kage.
• Informationer ved formand, Martin Toft.
• Gennemgang af foreningens aktiviteter / præsentation af nye tiltag.
• Oplæg ved Martin Olsen: Martin vil fortælle om Esportens positive indflydelse på børns udvikling, hvilke kompetencer får man af at dyrke Esport, og hvordan kan man bruge disse i sit senere arbejdsliv.

Tilmelding til informationsaften foregår via tilbagemelding på denne mailadresse, info@cph-esport.dk. Fristen for tilmelding er fredag d. 12. januar. Angiv venligst, hvem I kommer samt kontaktoplysninger.

Det vil i tidsrummet være muligt for børnene/medlemmer at spille i foreningen.

Vel mødt!

Med Venlig Hilsen,

Copenhagen Esport


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *