Nyhedsbrev august 2019

Jenny GranNews

Nyhedsbrev august 2019

Copenhagen Esport er ved at være klar til efterårssæsonen 2019!
Sæsonen er samtidig startskuddet på ny struktur i foreningen, som vi vil præsentere her i nyhedsbrevet.
Derudover har vi også et sjovt event klar til jer og alle interesserede i kalenderen.

Hvad har vi haft gang i?

Foreningen har desværre måtte sige farvel til styrende personligheder fra bestyrelsen. Det har betydet en række omvæltninger for foreningen rent strategisk, hvorfor vi er på vej med en lidt anderledes struktur. Dette vil forhåbentlig strømline og effektivisere driften af foreningen.
Referatet til generalforsamlingen, som blev afholdt d. 16/5 kl. 17 i Nørrebrohallen, kan findes her, hvis du vil læse mere om den nyvalgte bestyrelse:

https://cph-esport.dk/generalforsamling-2

Sommerturneringen

Pga. omvæltningen fik vi lanceret planerne om vores sommerturnering lidt sent, og måtte derfor aflyse pga. mangel på tilmeldinger. Det beklager vi.

Sæsonopdeling, kontingent og MinForening

Over sommeren har vi til gengæld kigget på, hvad vi kan gøre fremadrettet for at sikre at vi er ude i bedre tid når det kommer til turneringer, planlægning af træninger og at sikre fællesskabet og træningerne i foreningen.
En brik i dette bliver vores nye opdeling af året i to sæsoner, som forhåbentlig vil gøre træningerne og deres deltagere mere stabile. Derfor vil der i starten af hver sæson være en periode på omkring en måned, hvor man kan finde sig til rette på et hold, tilmelde sig og betale kontingentet. Dette kommer til at foregå primært gennem appen MinForening som foreningen har taget i brug. I kan hente appen på nedenstående link, og vil være et krav for alle medlemmer. Husk at angive fødselsdato på jeres medlemmer! Kontingentet vil også betales via MinForening, som har integreret Mobilepay.
[https://minforening.dk/download-app/]

Vi kommer til at afvikle efterårssæsonen fra folkeskolernes start og frem til juleferien.
Forårssæsonen går fra 6. januar og frem til folkeskolens sommerferie.

 

Desuden, fordi vi har lokale inde i Nørrebrohallen, følger vi altid Nørrebrohallens åbningstider, skulle der opstå tvivl. Hvis der opstår ændringer sørger vi selvfølgelig for at give besked. NØRREBROHALLENS ÅBNINGSTIDER kan I finde her:
https://kulturn.kk.dk/indhold/abningstider 

Tilmelding til efterårssæsonen 2019

Tilmelding til efterårssæsonen skydes i gang allerede fra på mandag d. 12/8 og kører frem til fredag d. 30/8.
Træningerne starter også mandag d. 12/8 så her har man altså mulighed for at komme og prøve træningerne af inden man tilmelder sig. Denne periode er en slags opstart, hvor vi finder os tilrette på holdene og hvor ændringer kan forekomme.

 

OBS!

For eksisterende medlemmer gælder det, at I skal genanmode om medlemsskab af de grupper I er interessereder i igen. Der er fortrinsret for eksisterende medlemmer, men sørg for at gøre det i god tid. Grupperne og træningerne fra sidste sæson er blevet slettet pga. omrokering, og det er derfor de nye tider og grupper I skal tilmelde jer.
 

Proceduren omkring tilmelding til foreningen og et hold foregår på følgende måde:
1) I skal oprette en profil på app’en MinForening. Hvis du er forælder kan du oprette dig selv og derefter tilføje dit barn. Husk at angive fødselsdag på medlemmet. Som forælder behøver I ikke selv at være medlem af foreningen, men I vil stadig få notifikationer når der er aflysninger eller opdateringer på foreningens sider.
2) Herefter skal I anmode om adgang/plads på det ønskede hold.

Skemaet kan I se her:

Trænings tider

3) Træneren som er ansvarlig for den pågældende træning vil herefter acceptere eller afvise jeres anmodning, alt afhængigt af om der er plads på holdet. Hvis ikke der er plads, er der mulighed for at finde andre hold, hvorefter proceduren gentager sig. I kan altid skrive til trænere inde på appen.
4) Vores kasserer vil, når holdene er faldet på plads, anmode om betaling af kontingentet.

MinForening

Med introduktionen af den nye app i foreningen får vi udbedret en række problematikker. 

 

  • Vi overholder GDPR-lovgivningen. 
  • Vi får et overblik over medlemmer og er dermed et skridt tættere på at blive medlem af DGI, som vi arbejder målrettet på at blive en del af og samarbejde med.
  • Nemmere ajourføring med kontingentbetaling.
  • Bedre direkte kommunikation med vores medlemmer i forbindelse med ændringer eller aflysninger af træninger.

 

Det bliver altså her, at den primære og daglige kontakt mellem forening og medlemmer kommer til at foregå, så husk at hent appen.

 

Tekken-turnering lørdag d. 10/8

Vores konsolafdeling afholder Tekken-turnering lørdag d. 10/8. Så hvis du har interesse i konsolspil eller bare er nysgærrig på, hvad det er de har gang i, så mød op i foreningen lørdag. Den sidste turnering var en kæmpe succes, med en god blanding af gamle spillere, men også en del nye ansigter. Turneringen er også en del af Tekken World Tour, så der er også lidt point at hente til den officielle rangliste og yderligere har Bandai Namco Nordic også har sponsoeret lidt ekstra præmier og lidt merch!

Vi håber at se mange jer!
ALLE er velkomne, uanset niveau så der er ingen grund til ikke at tilmelde sig 🙂
I kan stadig nå at tilmelde jer – så hop ind via dette link:🙂 

https://smash.gg/tournament/demoman-dojo-vol2/details

Kulturhavn Festival

Vi deltager i årets Kulturhavn Festival den 23.-25. august. Det gør vi fordi vi gerne vil vise e-sportens faner ude blandt Danmarks andre foreninger og spændende tilbud i København.

Vi disker op med et loungeområde ved siden af Laser Games-banen. Copenhagen Esport vil fremme kendskabet til e-sporten i Danmark og vise, at gaming indeholder mange flere elementer end blot selve computerspillet. E-sport er både aktivt og socialt og indeholder værdisæt, som man også finder i traditionelle sportsgrene som; sammenhold, sociale netværk, leg og demokratisk dannelse. I stedet for at møde e-sporten med modstand, skepsis og kritik, kan det vendes til at være en vigtig medspiller for de ambitiøse udøvere og deres forældre.


Vi kommer til at have følgende fokus:

  • Hvad er en esportsforening?
  • Vær en medspiller for dit barn i stedet for en modspiller
  • E-sport som noget socialt, sundt og sjovt

 

Vi håber meget på at se jer til nogle spændende dage til Kulturhavn Festival 2019. Det foregår fra den 23.-25. august, og I kan læse mere om begivenheden og finde adressen hér:

Copenhagen Esports event: www.facebook.com/events/2482323715121923

Officiel begivenhed:

www.facebook.com/events/1681049555374441 

 

Vi ønsker alle en fortsat god sommer!